En “helt almindelig” 8 års fødselsdagsfest, blev pludselig helt anderledes, da Troopers For Charity hjalp os med at overraske Marie (og Johan). Deres engagement og omsorg er enormt overvældende og vi er totalt blæst bagover af den omsorg og kærlighed de kom med.
DE GODE GERNINGER
KOMMER FRA HJERTET
May the force be with you!
Hos Troopers for Charity er der plads til alle, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. Vi sætter en stor ære i, at mennesket kommer før alt andet, og det er hjertet bag, der betyder alt i foreningen.
Her styrkes fællesskabet ud fra en fundamental forståelse for andre og en lyst til frivilligt at gøre en forskel for andre.
Hos Troopers For Charity er alle medlemmer frivillige. Der er derfor ingen krav om, hvad man skal og ikke skal deltage i. Alle begivenheder i Troopers For Charity bliver lagt op i vores medlemsgruppe på Facebook, hvor alle har mulighed for selv at vælge sig til og fra på de begivenheder, der kommer ind.
Alle kan derfor selv bestemme hvor og hvordan, de bedst kan gøre en forskel i hverdagen sammen med resten af fællesskabet. Der er ligeledes intet opkrævningsgebyr for medlemmer af Troopers For Charity, da det er en forening helt uden kontingent.
Vi er mange forskellige mennesker men alle nørder. Alle med et ønske og en passion om at sprede glæde og gøre en forskel. I fællesskabet tilbyder vi stabilitet for vores medlemmer. Stabilitet som flere af vores medlemmer ikke nødvendigvis har fundet tidligere i deres liv.
Sammen tager vi på troops og hjælper hinanden igennem svære situationer. Vi bygger kostumer og holder sociale hyggedage sammen, hvor der er plads til alle.
En af Troopers For Charitys kerneværdier er forståelse. Alle medlemmer af foreningen har en fundamental forståelse for de mennesker, som de kommer ud til i forbindelse med troops, og hvor svær en livssituation de kan være i.
Vi har en stor forståelse for livssituationer og kriser for medmennesker, og ligeledes har vi en grundlæggende forståelse internt for hinanden og for vores fællesskab.
En oplevelse for livet
Fan af Star Wars?
Det er vi i hvert fald. Derfor har vi dedikeret vores fritid til at gøre en forskel for udsatte og sygdomsramte børn og unge, som har brug for lidt ekstra.
Det kan være, når mobning er til stede, når sygdom trækker eller når afsavn hiver i sindet. Uanset hvad der kan ligge til grund, så kommer vi gerne med en mission om at få smilet frem og give den gode oplevelse.
Vi er individer, der elsker at gøre en forskel for andre og være en del af en fantastisk oplevelse, der forhåbentligt vil huskes for livet. Alle vores medlemmer har en godkendt børneattest, og mange arbejder i deres hverdag med børn og/eller unge på en eller anden måde. Det gør, at vi ofte ved, hvordan vi bedst kan håndtere selv de sværeste situationer.
Aktiv indsats
Begivenheder, private events og kulturelle oplevelser – her er vi med. Vi har dedikeret vores fritid til at gøre en forskel for udsatte og sygdomsramte børn og unge, som har brug for lidt ekstra i hverdagen.
Det kan være, når mobning er til stede, når sygdom trækker eller når afsavn hiver i sindet. Uanset hvad der kan ligge til grund, så kommer vi gerne med en mission om at få smilet frem og give børnene den gode oplevelse, de kan tænke tilbage på med glæde.