EVENTS

Lidt om vores Troops

I Troopers For Charity tager vi ud til mange events. Alle vores events betegner vi som ”Troops” i foreningen. Af troops vi tager ud til, er der både store og små, samt de der helt unikke hjertesager, som er troops, hvor vi er blevet inviteret helt ekstraordinært grundet særlige omstændigheder.
Vi kommer dog også ud til større events, som gentager sig hvert år. Det er ofte offentlige begivenheder, hvor flere mennesker af gangen har mulighed for at deltage.

Nogle af de troops som gentager sig år for år for vores forening, har vi forsøgt at nævne her på siden. Så har du fx hørt om nogle af de events, men aldrig er kommet afsted, så er der bare at klikke på billedet og gå til arrangørens hjemmeside og læse mere. Vi ses!

Troop typer

Vi har flere forskellige typer af troops. Af typer kan nævnes hospitaler, hvor vi har en jævnlig kontakt med en børneafdeling eller kræftafdeling, der efterspørger vores tilstedeværelse. På disse troops gør vi vores bedste for at sikre, at alle børnene uanset baggrund får en oplevelse og et løft i en ellers hård hverdag.

Af andre typer kan også nævnes de mere nørdede, hvor vi kommer ud til ligesindede Sci-fi eller Star Wars nørder og hjælper dem med at gøre deres event til noget særligt. Her får vi lov til at vise os frem, og fortælle hvad det er, vi bruger vores fritid på. Og så er der selvfølgelig også troops, hvor der bare er mange børn til stede, og vi er med til at give dem en festlig dag.

SCI FI CON

ARENA Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers

Hvert år er vi stolte over at kunne sige, at vi møder talstærkt op i Arena Randers til det årlige Sci-Fi Con. Sammen med hundredvis af sci-fi entusiaster møder vi op for at dele vores passion for Star Wars og alt andet fra det nørdede univers i stjernerne. Til Sci-fi con kan du møde andre der deler deres passion for både retro og moderne nørderi. Du kan købe de fineste lys sværd, samle cosplay dele op eller få en vintage udgave af en comic book af en serie kun er extra nørdede person nogensinde har hørt om.
Scifi con varer en hel weekend og inkluderer mange flotte cosplay figurer lige fra Final Fantasy til Ghostbusters. Klik på billedet for at læse mere (åbner nyt vindue).

Book billet på Ticketmaster her

CPH TOY FAIR

Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup

I Ballerup afholdes der årligt et stort legetøjsmarked med retro og vintage legetøj fra 70’erne, 80’erne & 90’erne. Her møder vi op og bidrager til at fremhæve den gode stemning som Star Wars universet kan bidrage med.

Legetøjsserier man kan finde på Cph Toy Fair.:
Star Wars, Master of the Universe, Teenage Mutant Ninja Turtles, Dino Riders, Thundercats, Jurassic Park, Action Force / G I Joe, Marvel / DC, WWF, Tegneserier, Nitendo / Sega / retro gaming, Disney, Ghostbusters, LEGO, M.A.S.K, My little pony, Polly Pocket, Barbie.

KULTURNATTEN

Gothersgade 11, 1123 København K

Kulturnattens formål er at skabe byens største endagsbegivenhed, der en gang om året åbner byen og binder den sammen i en intens oplevelse af ekstraordinære kulturarrangementer.

Her er alle indre Københavnsområder fyldt op med særarrangementer fra kl. 18:00-00:00 og i blandt disse oplevelser kan man også møde Troopers For Charity på gaden fra kl. 18.00-20.00 sammen med alle andre. Uden tvivl en oplevelse alle bør have.

CITY 2

Cityringen 4, 2630 Taastrup

City2 i Taastrup er velkendt for jævnligt at afholde arrangementer for alle aldre. En af disse er Sci-fi weekenden, som afholdes hver oktober. Sci-fi weekenden er vores helt egen officielle Sci-Fi weekend, hvor vi samarbejde med City 2 og Støtteforeningen for TFC afholder vores egen nørdede weekend.

Halloween stemningen er også allerede godt i gang i oktober, og kostumerne er derfor ofte på børnene i denne måned. Derfor møder Troopers For Charity selvfølgelig op i denne sci-fi weekend og er med til at skabe en festlig stemning for alle besøgende i centeret både lørdag og søndag.

RETRO GAME DAYS

Spinderihallerne, Spinderigade 11, Vejle

I Vejle bliver der hvert år afholdt Retro Game Days hvor man har mulighed for at komme og se og/eller spille retro spil fra den tidlige gamer æra. Hele den store bygning er stillet med med skærmede fra diver æra’er og det tilhørende udstyr hvad end det er joystick, mus eller noget helt andet. Du kan spille Donkey Kong, Pac Man, Mario, Tekken og meget mere i sin klassiske form.
Til denne begivenhed finder du selvfølgelig også Troopers For Charity.

BØRNEHJÆLPSDAGEN

Zoologiske Have – København & Aalborg

Børnehjælpsdagen er en landsdækkende og upolitisk hjælpeorganisation, der hver dag arbejder for at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Formålet er at gøre anbragte børn og unge mere robuste og give dem bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv.

For at hjælpe vores samarbejdspartner med indsamling og videre støtte, deltager Troopers For Charity i de årlige arrangementer, der bliver afholdt i Zoologisk Have København og Aalborg.

Juleønsket

Hvert år indsamler vi gaver fra den danske befolkning som ønsker at være med til at gøre en forskel.
Lokale medlemmer af foreningen sørger for at indsamle i deres eget lokalområde og senere uddele dem hvor der er behov.

Gaverne skal være af en værdi af max. 150 kr., og være forsynet med et til/fra kort med køn og alder. Alle gaver bliver herefter afleveret på krisecentre, opholdssteder og børneafdelinger rundt om i landet. Dette sker i dagene op til jul, og vil dermed være en kæmpe hjælp til alle de familier, der hvert år må kæmpe for at holde en god og rar jul.

Vi håber rigtig mange af vores følgere, samarbejdspartnere og ambassadører vil støtte op omkring vores initiativ, ved at købe en gave til et udsat barn og ved at dele og like vores opslag vidt og bredt i alverdens Facebookgrupper.

Har du ikke mulighed for at aflevere det fysisk, kan du også tage kontakt til os på info@troopersforcharity.dk, og så kan vi evt. aftale nærmere omkring afhentning.

Kender du et event som du synes vi skal med til?

format_quote
Helt igennem en fantastisk velgørenhed!
Som mor til 2 børn med forskellige kroniske sjældne sygdomme, har vi set livets barske side og vi kommer ikke ud og oplever verden på samme måde som mange andre familier.
Tak for alt i gør, for landets syge børn/unge.
I har givet mig og mine børn en fantastisk oplevelse for livet🙏🏼🥲
Kæmpe varm anbefaling herfra 🫶🏼🫶🏼🫶🏼
Milla Hansen
format_quote

På den store dag dukkede 7 fantastiske Troopers op smilende og i godt humør. Alle 14 børn (og de voksne!) tilstede var helt overvældede af de seje, realistiske dragter og våben – plus der blev uddelt fine Star Wars plakater til alle. Et fornemt besøg værd mange penge; men utroligt nok gratis. Vi er meget stolte at donere i jeres navn, i er inspirerende stjerner der gør verden et bedre sted. ❤️

Claudia Carolina
format_quote
Troopers for Charity gør en KÆMPE forskel. Uden nogen økonomisk betaling stiller I op og gør andre glade ❤️ Vores Mads drømmer om selv at blive medlem. At kunne overraske ham med jeres besøg og gøre ham helt overvældet og mundlam i flere minutter var en stor glæde for hele familien. Jeres nærvær og varme, kammeratlige tone gjorde dagen så meget bedre. En snart 10 årig dreng går videre fra i dag med en oplevelse for livet ❤️🙏
Marie Stier

PLAKATER

Når vi tager ud på events, tager vi gerne gaver med i en eller anden form. Vi vil altid forsøge at forespørge donationer i form af merchandise fra diverse virksomheder i eventets lokalområde.

Dertil laver vi også gerne vores egne plakater, som vi får trykt og bringer med ud som gave. Herunder kan du se vores plakater samt downloade dem til eget brug.

Har du en ide til en plakat, vi kan lave eller et ønske om at lave en til os, må du endeligt bare hiv fat i os, så vi sammen kan lave noget kreativt.

TFC Plakat
TFC Plakat
TFC Plakat
keyboard_arrow_up