Cosplay
Vi kommer ikke udenom det. Kostumerne er selvfølgelig en vigtig del af det, vi gør. Det hjælper vores publikum med at blive involveret i det miljø, vi repræsenterer, og når Darth Vader og hans Stormtropper er en yderst genkendelig del af Star Wars universet, er det vigtigt for os, at vi møder den standard af kvalitet, man forventer.
Et kostume kan være mange ting og laves på mange forskellige måder. I Troopers For Charity bygger flere medlemmer deres egne dragter. Det kan være enten at sy og/eller 3D-printe det, som kræves for, at kostumet bliver, som det skal være. Man kan også vælge at købe brugte dragter eller bestille nylavede af skræddere fra alle verdenshjørner.
For medlemmer af TFC gælder det at kommer man i besiddelse af en dragt, og man gerne vil på troop i dragten, så skal den godkendes af TFC’s Costume Review Counsil (CRC). Godkendelsen kan du læse mere om her på siden.
Når CRC har godkendt din medlemsdragt, bliver den lagt op på vores interne medlemsgruppe på Facebook, hvor alle foreningens medlemmer kan få lov til at se din flotte dragt, og du har nu mulighed for at bruge dragten på troops. Dit medlemsbetegnelse i foreningen bliver herefter dragtmedlem, men det ændrer dog ikke på medlemsforholdet på anden vis i foreningen.
Costume Review Counsil (CRC)
Nikolaj H.
Lars J.
Ninna J.
Andreas E.
Kasper J.
Gitte H.
Spørgsmål & svar
Det kan du tro! Vi har en byggegruppe på Facebook, der kun handler om at bygge kostumer. Her giver vi hinanden tips og tricks, og vi tilbyder hjælp, hvis nogen skal have noget syet, 3d printet eller lavet noget, der bare lige driller lidt ud over det sædvanlige. Vi afholder også jævnligt Armor Parties (som vi kalder det). Det er egentlige bare en dag, hvor vi mødes et sted og får flere hænder og/eller øjne på diverse kostumer. Og ja, så er vi ret gode til at spise kage sammen også ved disse lejligheder.
Åh det er forskelligt. Alle dragter har forskellige specifikationer og minimumskrav for at kunne gå for at være en Star Wars dragt. Unikke karakterer fra universet har dog oftest flere krav end andre.
Du kan læse mere om vores kostume og cosplay retningslinjer her på siden.
Det er ret simpelt. Du sender blot en mail til CRC-gruppen med billeder af dig selv i dit kostume. De skal bruge en del billeder for at kunne vurdere din ansøgning. Når du har indsendt din ansøgning, vil de behandle den og vende retur til dig, når den er behandlet. Da CRC-gruppen mødes én gang om måneden (i slutningen af måneden) og her godkender dragter, skal man påregne en vis behandlingstid for at få godkendt sin dragt.
- Billede forfra i fuld figur med og uden hjelm
- Billede venstre side i fuld figur
- Billede bagfra i fuld figur
- Billede højre side i fuld figur
- Billede af original dragt til sammenligning
- Evt. billeder af rekvisitter
- Evt. billeder af særlige detaljer
- Evt. andet relevant
Det må du faktisk helt selvom men overvej følgende:
Hvad har du lyst til? – lurer der sig noget sort og mørkt inde i dig? Eller føler du dig mere oprørsk og som en fortaler for frihed og lighed i galaksen?
Hvad er nemt for dig at lave? – ofte er et godt sted at starte en helt generisk Jedi. Det koster ikke meget, og der er flere i foreningen, der ved, hvordan man syer den. Vil du lave den selv, så tænk over, hvor meget du selv er i stand til at lave, kontra hvor meget du vil betale andre for at lave det for dig.
Kan du transportere det? – Hvis du ikke har bil og bor i et yderområde, så skal du nok ikke kaste dig ud i en Death Trooper. De er store og fylder meget i opbevaringskasser. Så meget at de kræver en barnevognsbillet, hvis man rejser med DSB. Et Jedi og/eller et Java kostume kan være i en bærepose.
Rigtigt mange. Vi har en del fra den mørke side og nogle ikoniske figurer har vi faktisk dobbelt af, men det skal ikke forhindre dig i også at lave dem. Dragter går nogen gange på pension, fordi de simpelthen er for slidte, og så er det godt, at der er andre og mere friske udgaver i foreningen.
Hertil skal også siges, at vi kommer til events i hele Danmark og Darth Vader kan ikke være flere steder på én gang, med mindre vi har lidt dobbeltgængere.
Har du en karakter, du gerne vil lave, kan du altså spørge på vores Facebookside eller i vores åbne byggegruppe, om den findes allerede. Hvis den gør, kan du udveksle erfaring og viden fra det medlem, der ejer den.
Ja. Du bestemmer selv hvilken faktion, du helst er til. Krigen forgår mellem de gode og de onde, men der er også de neutrale, som er lidt ligeglade med krigen, og som blot prøver at overleve den, enten ved at undgå den eller drive profit på den.
Det kommer an på hvilken dragt, du vælger, og om du er voksenmedlem (18+) eller børnemedlem også kaldt “Youngling”. Børnekostumer er ofte nemmere at få godkendt. Se retningslinjer her på siden om kostumer for flere detaljer.
Cosplay retningslinjer for TFC
Følgende kun for medlemmer af TFC
Overordnede krav til dragter
Foreningens primære fokus er på udsatte børn og unge, hvorfor der ikke stilles forventning om, at dragten er 100% skærmakkurat. For eksempel behøver materialerne til dragten ikke nødvendigvis at være lavet af det samme materiale som i filmen, men i en lignende kvalitet, der minder nok om det originale til, at forskellene ikke kan ses. For eksempel kan delene til ens dragt både kan være lavet af f.eks. ABS plastik, glasfiber, m.v..
Stoffet til bløde dele af dragten skal ikke matche helt præcist, hvis detaljerne i stoffet og kvaliteten af det lever op til det originale i en sådan grad, at andre ikke ville kunne se forskel. Afviger kvaliteten, detaljerne eller materialet for meget fra referencen, film såvel spil, tegnefilm og filmatiserede serier, skal dette rettes, før kostumet kan blive godkendt. Eksempel, hvis rustningen oprindeligt er lavet af en form for plastik og/eller glasfiber, men ansøgeren i stedet har brugt f.eks. EVA skum. Ligeledes kan dele af forskellige typer stof blive afvist, hvis kvaliteten af denne er for lav, eller hvis mønsteret på dette skiller sig for meget ud fra referencen.
Vi giver i Troopers For Charity plads til, at medlemmerne også løbende kan opgradere deres dragter efter godkendelsesprocessen, såfremt man selv har et ønske om at opnå en større skærmakkurathed. Mindre forkerte detaljer på dragten kan derfor godkendes, såfremt disse ikke er noget, hverken børn eller dem vi møder, ville bide mærke i.
Det er vigtigt, at dragten holder sig inden for den æstetiske ramme, der overordnet set er sat i Star Wars universet. For eksempel findes der generelt ikke karakterer med synlige snørebånd på deres sko. Disse må gerne indgå funktionelt i dragten, men skal være skjult af andre dele af dragten, som det er tilfældet på eksempelvis støvler til snowtroopers.
Der er ikke et krav om, at hverken dragter, kits eller dele dertil, nødvendigvis skal købes fra forskellige udefrakommende leverandører. Det er fuldt ud tilladt at lave så meget af dragten, som man selv kan. Fælles for de to muligheder er dog, at kvaliteten af og detaljerne på dragten og det dertilhørende skal være af en standard, der så vidt muligt læner sig tæt op ad de originale.
Karakterer fra officielle film, tegnefilm, spil og filmatiserede serier
Dragter baseret på officielle Star Wars medier begrænset til film, tegnefilm, filmatiserede serier og videospil, samt materialer og detaljerede dele af disse, skal så vidt som muligt matche referencen, de er baseret på.
Der vil i visse tilfælde være variationer af en karakters dragt mellem forskellige medier, og her er det vigtigt at undgå, at disse bliver forvekslet med hinanden eller på anden vis blandet sammen. Eksempelvis er der med Boba Fett, Anakin Skywalker, Rey, Kylo Ren og Darth Vader betydelige forskelle mellem de dragter og dele, der i de enkelte film, hvor alt fra farver og materialer til større detaljer kan variere meget.
Den indsendte dragt må ikke være baseret på andre medier end ovenstående, så det er eksempelvis ikke tilladt at basere dragten på et design fra en tegneserie eller andet.
Trods alle kostumer bliver godkendt under de samme retningslinjer, skal man være forberedt på, at de mere unikke karakterer og detaljerne ved disse, heriblandt de, som blev nævnt i ovenstående, vil blive holdt op mod en højere standard end mere almindelige karakterer, men der er i foreningen en generel høj standard til alle dragter og karakterer.
Visse karakterer kan være indbefattet af forskellige krav for godkendelse, såsom en sandtrooper naturligvis skal være udsmykket, så den ville passe ind i det pågældende miljø fra filmen, f.eks. sand og andet snavs i dette tilfælde.
Er det udelukkende weathering, der skal rettes, kan dragten i nogle tilfælde godkendes med henblik på, at dette bliver rettet efterfølgende, hvilket man også kan søge hjælp og råd til fra eksisterende medlemmer af foreningen.
Karakterer af eget design
Trods Star Wars universet har uendeligt mange racer, kulturer og variationer på disse, så er vi nødsaget til at sætte nogle rammer for hvilke typer karakterer, det er tilladt at lave custom variationer af, for at bibeholde genkendeligheden til Star Wars universet og ikke læne sig for meget over i andre franchises, eller blot afvige for meget for den genkendelige æstetik, som vi gerne vil præsentere for dem, vi tager ud til.
På nuværende tidspunkt er typerne af karakterer begrænset til: Jedi, Sith, Mandalorians og Wookies, da disse har let genkendelige karakteristika i deres overordnede designs.
Karakterer af eget design skal holde sig inden for samme retningslinjer og æstetik, som dragter af lignende officielle typer karakterer og deres karakteristika, f.eks. Jedi og Mandalorians fra de godkendte medier nævnt i det ovenstående afsnit. Afviger kostumet for meget fra lignende reelle designs, kan ansøgningen risikere at blive afvist.
Det overordnede udtryk skal være baseret på designs fra de godkendte medier i ovenstående afsnit, så der kan fremvises en tilstrækkeligt mængde referencebilleder fra forskellige vinkler af dragten under godkendelsesprocessen. Disse referencer bedes vedhæftet sammen med
billederne af dragten, for at gøre processen mere overskuelig for alle, der ikke nødvendigvis er bekendt med karakteren.
Der må ikke anvendes detaljer og dele, der er unikke/ikoniske for en bestemt officiel karakter, f.eks. Skywalker lyssværdet, stormtrooper rustning, bulen i Boba Fetts hjelm, Darth Vaders hjelm/maske, Leias unikke frisure, m.v. til en anden form for dragt.
Er dragten lavet til næsten at matche en canon karakter, hvor det blot er enkelte detaljer, som gør forskellen, skal man her forvente også blive bedt om at foretage ændringer ved dragten. Det er altså ikke tilladt f.eks. at hele dragten generelt er en variant af fx. Darth Vader, men hjelmen blot er af et eget design, eller at ens dragt f.eks. er den samme som Kylo Rens eller Reys blot i en anden farve variation, da mange af sådanne detaljer og dele anses som unikke til den specifikke karakter.
Det er ikke tilladt at blande officielle karakterer eller dele fra disse sammen, såsom Vader med en Twi’lek lekku, Rodian stormtrooper, Luke Skywalker med en Boba Fett hjelm, Rey med Leias hår og blaster, osv.
Crossover karakterer og designs som læner sig for meget op af andre franchises vil ikke blive godkendt, såsom eksempelvis Mandalorians baseret på prinsesser, superhelte, film karakterer, m.v.
Godkendelsesprocessen
Star Wars er et univers med mange forskellige typer figurer og dragter. Uanset, om du har drømme om at være Greedo eller Han Solo, så er der mulighed for det og plads til det i Troopers for Charity.
Når det kommer til godkendelsesprocessen af dragter, så har TFC “Genkendelighedsprincippet,” hvor dragten kan godkendes hos os, så længe den er genkendelig og ligner de dragter, som bruges i universet. Det er altid en god idé at gå efter kvalitet, når det kommer til en dragt, da den vil se bedre ud og holde længere. Har du spørgsmål, må du endelig gerne stille dem til CRC gruppen.
Har du tanker om at designe og bygge din egen dragt, er det altid en god idé at tage kontakt til CRC med det samme og beskrive dine tanker. Så kan du få en idé om, hvorvidt din drømmedragt kan blive en realitet. Hvis du har brug for råd, findes det ved at lave et opslag i Facebookgruppen “Byggegruppe – Prop Building Troopers For Charity.”
Hvis du gerne vil have råd specifikt til Mandalorian dragter, kan du skrive i Facebookgruppen “Troopers For Charity – Mandalorian byggegruppe”.
Når du har anskaffet dig en dragt, ligegyldigt om du selv har bygget den, eller du har købt den, skal den godkendes til dig – også selv om dragten har været godkendt i TFC til en anden person tidligere. Låner du en dragt over flere troops, skal du sende en ansøgning til CRC.
TFC har to lånedragter, som man kan få lov til at prøve på til et troop, hvis man er sikker på, hvorvidt man har lyst til at investere i en ny dragt. Der er tale om en ANH Stormtrooper og Rebel Trooper.
Step 1
Send en mail til crc@troopersforcharity.dk med din ansøgning på et kostume. I mailen skal være vedhæftet tydelige billeder af dig selv i fuld figur fra alle vikler samt et originalt reference billede. Du bør også skrive i mailen, hvilken karakter det omhandler og fra hvilken reference den er baseret.
Billeder i god kvalitet du skal vedhæfte er:
- Billede forfra i fuld figur med og uden hjelm
- Billede venstre side i fuld figur
- Billede bagfra i fuld figur
- Billede højre side i fuld figur
- Billede af original dragt til sammenligning
- Evt. billeder af rekvisitter
- Evt. billeder af særlige detaljer
- Evt. andet relevant
Step 2
CRC behandler ansøgningen og tager nu stilling til, om dragten lever op til genkendelighedsprincippet. Genkendelighed er hovedsøjle i det arbejde, vi laver, og det er derfor ikke et krav, at ens dragt er konstrueret af de eksakte materialer, som kostumerne fra filmene er lavet af, da det ofte kan blive en forfærdelig dyr fornøjelse.
Du skal være forberedt på, at CRC kan have opfølgende spørgsmål og muligvis bede om billeder af fx. detaljer, der ikke fremstår tydeligt på de billeder, du tidligere har fremsendt. Du kan også opleve, at CRC vil komme med ønsker om ændringer til din dragt. Dette vil foregå som en dialog med dig, og CRC står klar til at hjælpe dig bedst muligt med at få foretaget ændringerne, så dragten kan godkendes.
Da CRC-gruppen mødes én gang om måneden (i slutningen af måneden) og her godkender dragter, skal man påregne en vis behandlingstid for at få godkendt sin dragt.
Step 3
Når CRC har godkendt din dragt, bliver den lagt op på vores interne medlemsgruppe på Facebook, hvor alle foreningens medlemmer kan få lov til at se din flotte dragt, og du har nu mulighed for at bruge dragten på troops. Ejer du ikke allerede en dragt, vil du blive betegnet som dragtmedlem særligt vedrørende troops og koordineringen af disse.